Hvad er forskellen mellem Inergen og Argonite?

Det korte svar

Der er ingen forskel på hvordan og hvor hurtigt henholdsvis et Inergen anlæg og et Argonite anlæg slukker en brand! Det er de samme inerte gasser som anvendes og slukningsmetoden er identisk.  For begge typer anbefales det ved brand omgående at forlade rummet. Der er ingen regler, som foreskriver den ene brandslukningsmetode frem for den anden.

Kroppen optager ilten bedre med Inergen

Forskellen på de to Inerte gasser er sammensætningen. I Inergen er der tilsat 8 % CO2 som gør, at kroppen (hjerne og muskler) bedre optager ilt under aktiveringen.

Skal jeg vælge et Inergen-system eller et Argonite-brandslukningssystem, og hvad er forskellen? Lad os slå fast med det samme, at Inergen-systemet er opfundet af Fire Eater i 1984. Argonite-systemet er opfundet på ca. samme tid af den danske virksomhed Ginge Kerr.

DET LÆNGERE SVAR:

  • Inergen

    Inergen er en inert gas og består af naturligt forekommende luftarter fra atmosfæren: Den består af 52 % nitrogen, 40 % argon og 8 % kuldioxid. Inergen slukker branden ved at reducere iltkoncentrationen til 15,5-10 %, så forbrændingen stopper. Kuldioxidindholdet i Inergen-midlet stimulerer åndedrætshastigheden og øger kroppens iltudnyttelsesgrad. Dette kompenserer for det lavere iltniveau, der er til stede, når en brand slukkes. Dette er blevet testet og vurderet af Arbejdstilsynet og Rigshospitalet. På grund af det kan Inergen anvendes i beboede områder. Inergen danner ikke ætsende nedbrydningsprodukter og er velegnet til beskyttelse af elektronisk udstyr.

  • Argonite

    Argonite er en inert gas, som i lighed med Inergen består af naturlige luftarter fra atmosfæren: Den inerte gas, der anvendes, består af 50 % nitrogen og 50 % argon. Argonite slukker brande ved at reducere luftens iltindhold fra de normale 20,9 % ned til 10-12 %. Argonite danner ikke ætsende nedbrydningsprodukter og Аrgonite kan anvendes i beboede områder og er elektrisk ikke-ledende og derfor velegnet til computerrum mv. i lighed med Inergen.

  • Ingen toksikologisk risiko

    Der er ingen toksikologisk risiko forbundet med Inergen og Argonite. Ved kontakt med ild danner hverken Inergen eller Argonite giftige biprodukter. Det kan fx være afgørende, hvis du skal brandsikre et datacenter, hvor folk kan være på arbejde døgnet rundt for at sikre datadriften og vedligeholdelse af serverparken.

  • Minimerer risikoen for tab af omdømme og omsætning

    Begge brandslukningssystem kan starte med at slukke ilden, selvom der er mennesker inde i datacentret. Datacentret kan desuden køre videre, efter branden er slukket, da der ved slukning ingen beskadigelse sker af dyre servere, data og serverracks. Så du minimerer risikoen for tab af omdømme og omsætning på grund af nedetid.

  • Bæredygtig og miljøvenlig

    Inergen og Argonite skader altså hverken ting eller mennesker – selvom der er personer i datacentret under aktivering af anlægget.

    Samtidig er begge løsninger en både bæredygtig og miljøvenlig brandsikring – de er helt uskadelig for miljøet. Inergen og Argonite er 100 % bæredygtig og består af naturligt forekommende luftarter.