Uddannelsesforløbet for serviceteknikere på Fire Eater College

Hovedmålet med Fire Eater uddannelsesforløb er at tilføre serviceteknikere de rette færdigheder, så du kan udføre service og vedligeholdelse af et Inergenanlæg fra Fire Eater i forhold til de gældende retningslinjer.

Uddannelsens målgruppe

Serviceteknikere

Serviceteknikeruddannelsen

Forløbet består af e-læringsmoduler og et 1-dages kursus, hvor du opnår en indgående viden om hvordan du servicerer og vedligeholder et Inergen-anlæg fra Fire Eater. Indeholdt i kurset er også en kuffert med det nødvendige installationsudstyr til det praktiske arbejde.

På kurset får du kendskab til de forskellige slukningsmidler på markedet med særligt fokus på Inergen. Du får en grundig introduktion til Fire Eaters komponenter, f.eks.Fire Eaters Control Inert system (Ci-system), og stand-alone system, ventiler og aktiveringsmuligheder. Introduktionen vil indeholde grundlæggende hardware teori inden for Fire Eater-sortimentet, samt de gældende regler, der har indflydelse på, hvordan du skal håndtere Ingergen-løsningen.

Det meste af serviceteknikerkurset er praktisk uddannelse.

Færdigheder opnået under træningsforløbet

Efter at have gennemført kurset vil du være i stand til at servicere et Fire Eater Inergen-system korrekt. Det gælder både almindelig service og håndtering af cylindre i stand-alone og multi-zonesystemerne. Dine færdigheder indeholder også korrekt håndtering og service af udstyr under tryk, ventiler, aktivering, rør, trykaflastning m.v.

Betingelser og begrænsninger

Det er en forudsætning, at du inden kursusforløbet starter, har bestilt og modtaget kufferten med det nødvendige installationsudstyr, som du skal benytte for at kunne udføre service og vedligeholdelse af Inergen anlæg.

For at give det bedst mulige træningsmiljø gennemfører vi typisk serviceteknikerkurset med et begrænset antal deltagere på 10-12 personer ad gangen.

Uddannelsen foregår på engelsk, så du skal være på et rimeligt niveau både i skriftlig og mundtlig engelsk. Vi afslutter forløbet med en eksamen, hvor du får et certifikat, som er gyldigt i 3 år fra udstedelsesdatoen. Fornyelsen foregår som et digitalt forløb, der sikrer en opkvalificering af de nødvendige kompetencer

Service af detektionssystemer og kontrolpaneler er ikke inkluderet i standarduddannelseskurset. Der er mulighed for at afholde separate kurser i emner, der ikke bliver dækket i standardkursusforløbet.

Tilmeld dig Fire Eater College for serviceteknikere

    * Vi behandler dine data med respekt, og giver dem ikke videre. Du kan til hver en tid kræve dem slettet. Se vores privatlivs – og cookiepolitik i menuen under "Om Fire Eater"