Key account manager det internationale marked
Fire Eater, Hillerød
Vil du udvikle og fastholde en portefølje af internationale partnere – fra Tyskland til Australien og USA? Og kan du se dig selv i et stærkt team, der altid har din ryg?
Fire Eater – effektive brandsikringssystemer
Vi er en innovativ, dansk vidensvirksomhed, som er teknologisk ledende på verdensmarkedet, og vi investerer konstant i at udbygge vores forspring. Vores produkt til brandslukning, Inergen, er 100 % bæredygtigt, og det er produceret af atmosfæriske luftarter, dvs. af den luft, vi alle indånder.
I alt hvad vi gør, overvejer vi nemlig, hvordan vi kan øge vores bidrag i forhold til bæredygtighed, og vi arbejder løbende på, at vores miljøbelastning reduceres.
Vores internationale vækstambitioner er gloende hede
Vi har haft en flyvende start på 2022 med en rekordhøj ordreindgang og ordrebog. Vores mål er at blive en af verdens ledende leverandører af stationære brandsikringssystemer – og vi er godt på vej, for vi har allerede internationale partnere i hele verden, mange flere er på vej, og vi griber effektivt de mange muligheder, vi ser i markedet.
”Hver dag taler vi med partnere fra hele verden. Det er en utrolig spændende rolle, hvor du virkelig får ansvar,”
– fortæller KAM-teamleder Sune Samsson
Skab succes på den internationale scene
Du får ansvar for at pleje, udvikle og fastholde de partnerskaber, som vores business development managers indgår. Vores partnere er globale brand- og sikkerhedsfirmaer, som implementerer vores løsninger ude hos deres egne kunder rundt omkring i verdenen.
Vi holder vores rejsedage på et minimum, dvs. 5-10 dage om året, og derfor foregår størstedelen af din kundekontakt digitalt via Teams-møder og lignende. Du får al den træning i vores produkt, som du har brug for, da vi har masser af teknisk ekspertise in-house.
Det betyder, at du bl.a.:
Bliv en del af et ambitiøst hold
På vores hovedkontor i Hillerød sidder der ca. 70 medarbejdere, hvoraf får du ca. 13 kolleger i Salg & Projekt, og ca. 20 kolleger rundt omkring i verden. Vi har en høj faglighed og er gode til at hjælpe hinanden, så vi bibeholder den kvalitet, vi er så stolte af. Samtidig har vi en frisk stemning og en ukuelig tro på, at vi sammen kan opnå succes, når vi kaster os ud i nye tiltag.
Vi tilbyder mulighed for at arbejde hjemmefra efter behov, og du kan se frem til en attraktiv lønpakke inkl. pension, frokostordning og massageordning. Vi har også en aktiv personaleforening, der arrangerer mange sjove events for os i løbet af året.