19. december, 2025

Fire Eater overtager hele ejerskabet i Norge og styrker sin position i Skandinavien.

Fire Eater A/S har overtaget det fulde ejerskab af den norske virksomhed HH Fire Eater Norge AS. Siden 2019 har selskabet været drevet som et joint venture i samarbejde med Holta & Håland Industrier AS. Med opkøbet ejer Fire Eater nu 100 % af virksomheden, som fremover vil operere under navnet Fire Eater AS. Det nye ejerforhold medfører ingen ændringer i driften og i organisationen. Ledelsen fortsætter som uændret.

Fire Eater styrker sin position som markedsleder i Norge.

Fire Eater har i mere end 30 år været en markant aktør på det norske marked med Inergen®-brandslukningsløsninger. Det første Inergen®-anlæg blev installeret i 1993 gennem en af vores samarbejdspartnere.

Siden 2008 har Fire Eater været til stede på det norske marked med eget selskab. I 2019 blev det norske Fire Eater-selskab fusioneret med konkurrenten Holta & Håland Industrier AS, og det fælles selskab HH Fire Eater Norge AS blev etableret.

I dag beskæftiger HH Fire Eater Norge AS 26 medarbejdere fordelt på tre lokationer og dækker hele Norge i tæt samarbejde med virksomhedens 24 professionelle partnere.

Fire Eater indtager en stærk position inden for brandsikring af serverrum, datacentre, kritisk infrastruktur, industribygninger, offshore-installationer samt bevaringsværdige bygninger.

Pionerer i miljøvenlig brandsikring

Fire Eater har siden grundlæggelsen i 1974 haft fokus på brandslukning, der beskytter både mennesker, værdier og miljø. Det førte til udviklingen af Inergen® – et danskudviklet, kemikaliefrit brandslukningssystem baseret på 100 % naturlige luftarter, som effektivt slukker brand uden brug af vand, skum eller skadelige kemikalier.

Med en GWP og ODP på 0 lever Inergen allerede op til EU’s krav til fremtidens fluorfrie slukningsmidler.

Fire Eaters løsninger anvendes globalt i miljøer, hvor traditionel brandslukning kan forårsage store skader – fx i datacentre, hospitaler, laboratorier, museer, arkiver, energianlæg, farmaceutiske virksomheder og bevaringsværdige bygninger.

Inergen slukker brand hurtigt og effektivt uden at beskadige udstyr, uden at afbryde driften og helt uden risiko for mennesker.

Bæredygtighed har altid været en del af vores DNA. Det er fundamentet for hele vores teknologi,” siger Ivan Grosser, CEO hos Fire Eater A/S.

Styrket nordisk tilstedeværelse

Med det fulde ejerskab bliver den norske organisation nu endnu tættere integreret i Fire Eaters samlede struktur. Det styrker samarbejdet på tværs af landene og gør det muligt at udnytte kompetencer, teknologi og ressourcer endnu mere effektivt.

Opkøbet følger etableringen af Fire Eaters nye datterselskab i Sverige, Fire Eater AB, som åbnede i slutningen af november. Fire Eater driver dermed nu fuldt ejede selskaber med lokal tilstedeværelse i alle tre skandinaviske markeder.

Det norske team har gennem årene opbygget en stærk markedsposition og et imponerende partnernetværk. Vi ser frem til at videreudvikle dette fundament i tæt samarbejde med medarbejdere og partnere i Norge, tilføjer Ivan Grosser.

Globalt udsyn og fortsatte vækstambitioner

Med mere end 10.000 installationer i over 60 lande er Fire Eater en internationalt anerkendt aktør inden for bæredygtig brandslukning.

Virksomheden fortsætter sin globale ekspansion og arbejder målrettet på at drive den grønne omstilling i brandsikringsbranchen gennem innovation, partnerskaber og bæredygtige teknologier.

Vores vision er at sætte nye standarder for, hvordan verden tænker brandslukning –effektivt, sikkert og uden miljøpåvirkning. Det har været vores udgangspunkt i 50 år, og det bliver også drivkraften bag vores næste vækstfase, fortsætter Ivan Grosser.

Om Fire Eater A/S

Grundlagt: 1974 i Danmark – Inergen® blev patenteret i 1987
Hovedkontor: Hillerød, Danmark
Datterselskaber: Norge, Sverige, England, Irland, Saudi Arabien og USA

Speciale: Udvikling og produktion af bæredygtige brandsikringssystemer baseret på Inergen® 

Mission: At beskytte liv, værdier og miljø gennem bæredygtig brandslukning

Website: www.fire-eater.com

Pressekontakt

Lis Søderholm
Marketing Manager / presseansvarlig
Tlf.: +45 6025 2784
E-mail: liso@fire-eater.com
www.fire-eater.com

© Copyright - Fire Eater