21. november, 2025

Fire Eater styrker sin position i Sverige som svar på stigende efterspørgsel efter bæredygtige brandslukningsløsninger.

Den danske markedsleder inden for miljøvenlig brandslukning etablerer datterselskab i Sverige for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter alternativer til PFAS- og fluorholdige slukningssystemer. Udvidelsen cementerer virksomhedens nordiske vækstambitioner.

Det svenske marked for brandslukning er i dag domineret af kemiske systemer, men den udvikling er under hastig forandring. De seneste års PFAS-skandaler om forurening af bl.a. drikkevand og EU’s kommende restriktioner på PFAS og fluorholdige slukningsmidler betyder, at virksomheder i stigende grad søger alternativer, der lever op til miljøkrav – uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Kemiske brandslukningsmidler er under pres i hele Europa. Sverige er ingen undtagelse – tværtimod ser vi et stigende fokus på miljø og fremtidssikring. Med lokal tilstedeværelse kan vi støtte vores partnere bedre, reagere hurtigere og bidrage aktivt til den grønne omstilling i branchen, siger Ivan Grosser, CEO hos Fire Eater A/S.

Tættere på kunder og partnere

Med etableringen af Fire Eater AB får virksomheden en fast base i Sverige, der skal understøtte den voksende efterspørgsel, sikre hurtigere levering og tilbyde lokal support.

Samtidig styrkes samarbejdet med de svenske partnere, som gennem årene har været en central del af Fire Eaters succes på markedet. Det nye selskab skal både udvikle partnernetværket og fungere som uddannelses- og certificeringscenter for Inergen-baserede løsninger.

Kunderne forventer hurtig respons, teknisk kvalitet og stærk support. Med en lokal organisation kan vi tilbyde bedre service, uddannelse og projektstøtte – i tæt samarbejde med vores eksisterende partnere,siger Oliver Hufer, der står i spidsen for Fire Eaters salgsindsats i Sverige.

Vi fortsætter med samme produkter, samme standard og samme kvalitet – blot med kortere afstand til markedet. Vores mål er at vokse sammen med vores partnere og bidrage til en grønnere og mere konkurrencedygtig svensk brandsikringsbranche, tilføjer Ivan Grosser, CEO hos Fire Eater A/S.

Bæredygtighed – længe før det blev et krav

Fire Eater har arbejdet med bæredygtig brandslukning siden virksomhedens grundlæggelse i 1974 – længe før miljøhensyn blev et krav. Virksomheden står bag den danske opfindelse Inergen, et patenteret brandsikringssystem baseret på 100 % naturlige luftarter – nitrogen, argon og CO2 – som slukker branden på få sekunder, uden vand, skum eller kemi.

Med en GWP på 0 og ODP på 0 er Inergen helt uden miljøpåvirkning og fuldt ud i overensstemmelse med EU’s kommende regler for fluorfrie slukningsmidler.

Bæredygtighed har altid været en del af vores grønne DNA – ikke som et projekt, men som udgangspunktet for hele vores teknologi. Vores mission har fra begyndelsen været at beskytte både liv, værdier og miljø, siger Ivan Grosser, CEO hos Fire Eater A/S.

Beskytter det, der ikke tåler vand

Fire Eaters løsninger anvendes globalt til at beskytte miljøer, hvor konventionel brandslukning kan gøre mere skade end gavn – fx i datacentre, hospitaler, laboratorier, museer, arkiver, energianlæg, farmaceutisk produktion og bevaringsværdige bygninger.

Det særegne ved Inergen er, at systemet slukker branden hurtigt – uden at beskadige udstyr eller bygninger, uden at forstyrre driften og helt uden risiko for mennesker.

Globalt udsyn og fortsatte vækstambitioner

Med mere end 10.000 installationer i over 60 lande er Fire Eater allerede en etableret global aktør.

Virksomheden fortsætter sin internationale ekspansion og arbejder målrettet på at gå forrest i den grønne omstilling i brandsikringsbranchen – gennem innovation, partnerskaber og bæredygtige teknologier.

Vores vision er at sætte nye standarder for, hvordan verden tænker brandslukning –effektivt, sikkert og uden miljøpåvirkning. Det har været vores udgangspunkt i 50 år, og det bliver også drivkraften bag vores næste vækstfase, siger Ivan Grosser, CEO hos Fire Eater A/S.

Om Fire Eater A/S

Grundlagt: 1974 i Danmark – Inergen® blev patenteret i 1987
Hovedkontor: Hillerød, Danmark
Datterselskaber: Norge, Sverige, England, Irland og USA

Speciale: Udvikling og produktion af bæredygtige brandsikringssystemer baseret på Inergen® – et naturligt, kemikaliefrit brandslukningsmiddel

Mission: At beskytte liv, værdier og miljø gennem bæredygtig brandslukning

Pressekontakt

Lis Søderholm
Marketing Manager / presseansvarlig
Tlf.: +45 6025 2784
E-mail: liso@fire-eater.com
www.fire-eater.com

© Copyright - Fire Eater