Uddannelsesforløbet for projektingeniører i brugen af IMT-softwaren
Formålet med Fire Eater Colleges uddannelsesforløb for projektingeniører er at uddanne projektingeniører i brugen af IMT-softwaren, samt at give en forståelse for de mest almindelige retningslinjer, der er gældende i arbejdet med Fire Eaters brandsikringsløsninger med Inergen.
Uddannelsesforløbets målgruppe
Projektingeniører, produktledere og ansatte inden for teknisk salg.
Uddannelsesforløbet for projektingeniører
Uddannelsesforløbet for projektingeniører består af e-læringsmoduler i form af 3 x 2 timers virtuelt kursus, hvor du opnår en avanceret viden om de forskellige slukningsmidler på markedet med særligt fokus på Inergen®.
Du får en indgående introduktion til Fire Eaters komponenter, f.eks. Fire Eaters Control Inert system (Ci-system), og stand-alone system, ventiler og aktiveringsmuligheder. Introduktionen vil indeholde grundlæggende hardware teori inden for Fire Eater-produktsortimentet, samt de gældende regler, der kan have en indflydelse på, hvordan produktet skal designes og håndteres.
Det meste af uddannelsesforløbet for projektingeniører har fokus på Inergen Management Tool (IMT-softwaren).
Vi starter med en grundlæggende introduktion til IMT-softwaren og arbejder os ind i softwaren, så du ender med at have en avanceret forståelse for designprincipperne, når du skal designe, konstruere og arbejde med Fire Eaters brandsikringssystemer.
Færdigheder opnået under træningsforløbet
Efter at have gennemført uddannelsesforløbet for projektingeniører, skal du være i stand til at designe et Fire Eater Inergen-system. Dette vil typisk omfatte arbejde med forskellige design koncentrationer, design af rørføring, beregning af trykforhold og rør dimensioner til stand-alone og multi-zone systemer, samt generering af komponentlister til udarbejdelse af tilbud.
Betingelser og begrænsninger
Uddannelsesforløbet for projektingeniører er praktisk orienteret, og du skal medbringe en bærbar computer. Den bærbare computer skal have administratoradgang for at kunne installere IMT-softwaren. For at give det bedst mulige træningsmiljø gennemfører vi uddannelse i mindre hold på 4-6 personer ad gangen.
Uddannelsesforløbet for projektingeniører foregår på engelsk, så du skal være på et rimeligt niveau både i skriftlig og mundtlig engelsk. Vi afslutter forløbet med en eksamen, hvor du får et certifikat, som er gyldigt i 3 år fra udstedelsesdatoen. Fornyelsen foregår som et digitalt forløb, der sikrer en opkvalificering af de nødvendige kompetencer.