Ingen følgeskader på bygning og inventar
Når man har at gøre med kulturarv, er hverken vand eller kemikalier gode løsninger til at beskytte mod en eventuel brand, da de beskadiger bygningen og inventaret – og kemikalierne kan tilmed være farlige for mennesker. Det unikke ved Inergen er, at den er sammensat af luftarter, der forekommer naturligt i atmosfæren. Løsningen er således uden følgeskader for mennesker, materiel og miljø.
Når et Inergen-anlæg bliver aktiveret bliver Inergen presset ind i rummet under tryk. På den måde får man hurtigt fuld kontrol over ilden. I modsætning til vand, som skal sprøjtes ud over ilden ovenfra, kan Inergen arbejde i flere dimensioner og trænge ind i skjulte hulrum, hvor ilden ofte breder sig, men hvor vand ikke kan komme ind.
Samtidig behøver dyserne ikke sidde synligt i loftet, men kan f.eks. skjules under brændeovne, senge eller bag døre, hvilket blev løsningen på Fossesholm.
Også trykflaskerne, som opbevarer Inergen, blev gemt af vejen i kælderen. Rørføringen fra kælderetagen til stueplan blev lavet gennem gulvet, så den også blev skjult. Samtidig blev der lavet rørføring op til loftet, da brande ofte starter i loftetagen.